Selvomsorg i naturen - dagsworkshop

Søndag den 6. september kl. 10.00-15.00, Skodsborg skov eller

Søndag den 11. oktober kl. 10.00-15.00 Flynderupgård i Espergærde

Er du nysgerrig på, hvordan du kan finde mere ro og balance i livet ved hjælp af naturen?

Så er denne workshop måske noget for dig. Vi bruger en søndag på sammen at udforske, hvordan naturen kan støtte dig til at opnå mere balance i din krop, dit nervesystem og dit sind.

Hvis du kender til det med, at det somme tider går lidt for stærkt eller du til tider føler dig presset af hverdagens krav og rutiner, og du måske ikke lige får prioriteret tid til dig selv, så tilbyder denne workshop nogle teknikker og greb, som du selv kan bruge for at bringe mere selvomsorg og balance ind i din hverdag.

Vi arbejder med at åbne sanserne, gå i stilhed, fordybe os i naturen og mærke egne behov.

Det bliver en nærværende og inspirerende dag, der forgår ude i naturen. Der trækkes på inspiration fra blandt andet NBMC metoden, som står for Nature, Body, Mind, Community, mindfulness, den japanske skovbadnings-tradition og Embodied Cognition-teorien. Forskningen indenfor natur og naturterapi er overvældende i forhold til at levere evidens for, hvilken effekt, naturen har på os, hvis vi giver mulighed for og plads til at fordybe os i den. 

Der er både de rent biologiske effekter på nervesystemet, blodtrykket og den hormonelle balance, de psykiske effekter og de følelsesmæssige effekter. Derudover har naturen en evne til at styrke vores følelse af at være en del af noget, der er større end os selv.

Hvis du er blevet nysgerrig, kan du læse mere om på den side, som hedder “Hvorfor virker det”.