HVORFOR VIRKER DET?

NATUREN: Mennesket er over millioner af år udviklet til at leve med og i naturen - det er det, vi er beregnet til. Derfor gør naturen os så godt - vi forstår instinktivt på et ubevidst plan, om der er trygt eller utrygt, om der er ressourcer eller ej og vores biologi er tilpasset livet i naturen.

Mange af os mærker det, når vi går en tur i skoven eller opholder os i vores haver - at det gør os godt. Ud over, at det er dejligt, så er der en hel del forskning, som viser, hvordan naturen påvirker os fysisk og mentalt, og forskellige teorier, som forklarer hvorfor.

Konkrete fysiske effekter af ophold i naturen:
Blodtrykket sænkes
Kortisol udvaskes af blodet
Immunforsvaret styrkes
Kredsløbet, skeletmuskulaturen og hormonsystemet reguleres og gennem-iltes, og der sker en harmonisering af spændings-graden i musklerne
Stress-hormonerne sænkes og lykke-hormonerne og tilknytnings-hormonerne øges

Alt dette er faktisk noget, som forskningen viser, kan ske af sig selv, når vi opholder os i naturen. Og selvfølgelig er effekten bedst ved længerevarende og gentagne ophold i naturen.

Når vi så arbejder bevidst på at forstærke og udvide effekten af at være i naturen, kan vi opnå endnu flere gavnlige effekter.

Skovbadning virker

En af de forskningsgrene, som har leveret en stor del evidens, er skovbadning, også kaldet Shinrin-yoku, der stammer fra Japan. Skovbadning skal forstås metaforisk som at bruge alle sanser til at opleve skoven - altså “bade” i skoven ved at have fuld opmærksomhed på og nærvær i skoven. Det at være i skoven har markante både fysiologiske og psykologiske sundhedseffekter i form af styrket immunforsvar, reduceret stress og sænket blodtryk. Desuden reducerer skovmiljøer kortisol og adrenalin og dæmper det sympatiske nervesystem, mens det parasympatiske nervesystem styrkes. Det betyder, at vi oplever mere ro og balance og bedre kontakt med os selv.

Den “bløde opmærksomhed” gør os godt

En anden teoretisk retning er Attention Restoration Theory (ART), som forklarer, hvordan naturmiljøer hjælper hjernen med at restituere fra kognitiv træthed. Denne retning er optaget af, hvordan naturen kan understøtte mental genopladning og dermed reducere stress og følelsen af at være hårdt spændt for. Denne teori forklarer en stor del af de gavnlige effekter ved vores måde at bruge vores opmærksomhed på, når vi er i naturen. Der bruger vi nemlig det, som kaldes “blød opmærksomhed” i modsætning til “fokuseret opmærksomhed”, som vi bruger, når vi for eksempel arbejder eller bruger mobilen. Og det aflaster og genoplader vores hjerne og mentale kapacitet, når vi har denne “bløde opmærksomhed”.

Naturlige omgivelser dæmper stress

Andre bidrag i forskningen er blandt andet Stress Reduction Theory (SRT), som har vist, at naturlige omgivelser har en dokumenteret evne til at reducere fysiologisk og psykologisk stress. Naturens visuelle stimuli – såsom træer, vandløb og horisonter – aktiverer det parasympatiske nervesystem og sænker blodtryk, puls og muskelspændinger. Det forklares med, at menneskets evolutionære udvikling gør os særligt modtagelige for naturens beroligende effekt - vi er udviklet gennem millioner af år til at leve og færdes i naturen, og derfor forstår vi den på et langt dybere og mere instinktivt plan end vi forstår byen.

KROPPEN: Vi ER krop! Kroppen er altid med os og den har en enorm betydning for, hvordan vi har det og hvordan vi oplever verden.

Ved at arbejde med kroppen og for eksempel stimulere balancesystemet, stilling- og ligevægtsystemet samt berørings- og hudsansen, kan vi styrke vores oplevelse af os selv og vores væren i verden, og derved blive bedre til at mærke os selv og til at forstå den verden, vi lever i.

Kroppen er der altid, og den har altid stor betydning for vores måde at være i verden på. Det er med kroppen, vi møder verden, det er med kroppen, vi relaterer til hinanden og vores kropslige tilstand har i det hele taget stor betydning for, hvordan vi tænker og forstår det, der foregår omkring os.

Kropsbudgettet bestemmer, hvad vi gør

Hjerneforskeren Lisa Feldman Barrett har beskrevet, hvordan vores hjerne hele tiden holder hus med et såkaldt ”kropsbudget” ved konstant at forsøge at forudsige, hvad der kommer til at ske om lidt. Kun hvis der er overskud på kropsbudgettet, kan vi godt vove os ud i noget, som koster lidt ekstra energi. Mens vi derimod satser på det sikre, hvis der er underskud. Det drilske i dette set-up er, at det ikke nødvendigvis er mere energibesparende at gøre det sikre! Noget opleves nemlig som sikkert, når vi har gjort det mange gange før.

 Vi skaber mening ud fra vores sansninger

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty har beskrevet en teori om, at vi skaber mening ud fra vores sansninger allerede før, vi kan sætte ord på vores tanker. Vi er nemlig – om vi er bevidste om det eller ej – altid til stede i verden med vores sanser som den primære meningsgiver. Derfor er en god kontakt til kroppen en kilde til meget information, og vejen til at mærke, hvad du egentlig har brug for og lyst til.

Funktionel neurologi

Vores nervesystem har en kæmpe betydning for vores tilstand, herunder det autonome nervesystem. Det styrer alt det i kroppen, som er udenfor vores bevidste kontrol, såsom blodtryk, hormonudskillelse, fordøjelse og organernes funktion. Den funktionelle neurologi har fokus på, hvordan vi kan påvirke dette system og derved bringe mere ro og balance i systemet.